STAMOPLYSNINGER, KLIENTOPLYSNNIG og FORRETNINGSBETINGELSER for Advokatfirmaet Hans Rohde
-
Stamoplysninger
Advokat Hans Rohde er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er medlem af Advokatsamfundet.
Adresse
Hviddingvej 47
2610 Rødovre
Kontakt
Telefon: +45 20 31 78 79
E-mail: hr@hansrohde.dk
CVR-nummer
31 30 46 87
-
Opgaven
Den juridiske bistands karakter, omfang og afgrænsning aftales ved opstart og løbende. Rådgivningen tilpasses den enkelte klients forhold og må ikke anvendes til andre formål uden forudgående skriftlig accept.
Klienten får de nødvendige brugsrettigheder til det udarbejdede materiale, mens Advokatfirmaet Hans Rohde bevarer immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder.
Advokatfirmaet kan ophøre med at repræsentere klienten, hvis klienten misligholder disse betingelser, undlader betaling, bliver insolvent eller hvis andre væsentlige forhold gør fortsat bistand uforsvarlig.
Advokatfirmaet er underlagt god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, samt de advokatetiske regler. Reglerne kan findes på www.advokatsamfundet.dk.
-
Interessekonflikter
Før en sag påtages, kontrolleres det, at der ikke foreligger interesse- eller loyalitetskonflikter i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler og firmaets interne procedurer.
-
Hvidvasklovgivningen
Advokatfirmaet er omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Dette indebærer, at der skal indsamles og opbevares identitetsoplysninger i minimum fem år.
Ved sagens oprettelse skal klienten oplyse navn, adresse og CPR- eller CVR-nummer samt fremvise nødvendig legitimation. For selskaber skal der desuden foreligge oplysninger om reelle ejere.
Hvis der opstår mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, kan firmaet være forpligtet til at undersøge transaktioner og eventuelt underrette relevante myndigheder.
-
Fortrolighed
Alle oplysninger, der modtages som led i en sag, behandles som fortrolige efter gældende ret, de advokatetiske regler og firmaets interne politikker.
-
Forsikring og ansvarsbegrænsning
Advokatfirmaet Hans Rohde er ansvarlig for rådgivningen efter dansk rets almindelige regler.
Rådgivningen omfatter alene direkte tab. Følgeskader og indirekte tab, herunder driftstab, tab af data og goodwill, erstattes ikke. Advokatfirmaet er ikke ansvarlig for ydelser leveret af tredjemand, selv om disse er anbefalet eller koordineret af advokatfirmaet.
Ansvarsforsikring
Advokat Hans Rohde har tegnet ansvarsforsikring og garantiordning hos CNA Insurance Company (Europe) S.A. Forsikringsdækningen opfylder Advokatsamfundets minimumskrav og omfatter advokatvirksomhed med en dækningssum på 2,5 mio. kr. pr. skade samt garantiordning på 5 mio. kr.
Ansvarsbegrænsning
Advokatfirmaets ansvar i en konkret sag er begrænset til et beløb, der maksimalt svarer til tre gange det fakturerede honorar i den pågældende sag, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Udvidet forsikringsdækning
Ved større sager eller transaktioner kan der efter særskilt aftale tegnes udvidet eller supplerende forsikringsdækning med højere dækningssum. Klienten informeres herom, hvis sagens karakter giver anledning til øget risiko.
-
Honorar
Honorar fastsættes efter en samlet vurdering, hvor bl.a. følgende forhold indgår:
• Tidsforbrug
• Specialkompetencer
• Opgavens kompleksitet
• Tidsmæssigt pres
• Opgavens betydning for klienten
• Det ansvar, opgaven indebærer
• Resultatet
I henhold til retsplejelovens § 126, stk. 2, må honoraret ikke overstige, hvad der kan anses for rimeligt.
Tvister om salær kan indbringes for Advokatnævnet.
-
Fakturering og betalingsbetingelser
Ved længerevarende eller større opgaver faktureres der som udgangspunkt månedligt bagud. Ved mindre opgaver faktureres ved opgavens afslutning.
Betalingsfristen er otte dage netto. Der tillægges moms efter gældende regler. Ved forsinket betaling beregnes morarenter i henhold til renteloven.
Advokatfirmaet kan kræve forudbetaling, hvis sagens karakter eller klientens forhold begrunder det.
Klientmidler forvaltes i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler. Eventuelle renter tilfalder klienten, og eventuelle negative renter afholdes af klienten.
-
Udlæg
Klienten betaler særskilt for omkostninger til tredjemand, herunder retsafgifter, tinglysningsafgifter, gebyrer, rejseomkostninger, forsendelse, samt større kopieringsopgaver.
Hvis advokaten skal stille sikkerhed for syn og skøn, og der ikke er retshjælpsdækning eller fri proces, debiteres klienten de forventede omkostninger.
-
Opbevaring af sagsakter
Originale dokumenter udleveres senest ved sagens afslutning. Sagsakter opbevares i mindst fem år derefter.
-
Lovvalg og værneting
Enhver tvist mellem klienten og Advokatfirmaet Hans Rohde afgøres efter dansk ret med Københavns Byret som aftalt værneting.
Dato
24. november 2025
