STAMOPLYSNINGER, KLIENTOPLYSNNIG og FORRETNINGSBETINGELSER for Advokatfirmaet Hans Rohde

Advokat Hans Rohde er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet.

1. STAMOPLYSNING

Hviddingvej 47
2610 Rødovre
Telefonnummer: +45 20 31 78 79
E-mail: hr@hansrohde.dk
CVR nr.: 31 30 46 87

2. OPDRAGET

Den juridiske bistands karakter og omfang samt afgrænsning af opgaven aftales ved opstart og løbende.

Rådgivningen er skræddersyet til den enkelte klient og dennes særlige behov. Rådgivningen kan og må derfor ikke anvendes til andet formål uden udtrykkelige forhåndsaccept fra os. Medmindre andet aftales, er jeg alene ansvarlig i forhold til klienten for den ydede rådgivning.

Klienten får de nødvendige rettigheder til at bruge det konkrete skriftlige materiale, mens advokatfirmaet bevarer immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder, til det frembragte materiale.

Jeg kan se mig nødsaget til at ophøre med at repræsentere en klient, f.eks. hvis klienten misligholder disse betingelser, er under konkurs eller er insolvent, eller hvis betaling ikke finder sted i henhold til betingelserne.

Advokatfirmaet er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler. De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.

3. INTERESSEKONFLIKT

I overensstemmelse med Advokatsamfundets regler og vores habilitetsprocedurer afklarer jeg, at der ikke foreligger nogen interesse- eller loyalitetskonflikt, inden jeg endeligt påtager mig en opgave.

4. FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK

Advokater er underlagt lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Loven forpligter advokatfirmaet til at indsamle og opbevare klienters identitetsoplysninger i fem år.

Derfor skal klienter oplyse navn, adresse og CPR- eller CVR-nr. ved oprettelse af en sag og i fornødent omfang vise dokumentation herfor i form af pas, sygesikringskort og evt. kørekort i sager der omfatter pengetransaktioner. For selskabers vedkommende skal der tillige foreligge oplysninger og dokumentation for reelle ejerforhold.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme forpligter desuden advokatfirmaet til at undersøge transaktioner, hvis der opstår mistanke om, at de har tilknytning til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. I den forbindelse kan vi også være forpligtet til at underrette Statsadvokaten for særlig Økonomisk Kriminalitet eller Advokatsamfundet.

5. FORTROLIGHED

Alle oplysninger, som firmaet modtager i forbindelse med en opgave, behandles som fortrolige, medmindre det fremgår af omstændighederne, at de ikke er af fortrolig karakter. Denne tavshedspligt følger af de advokatetiske regler og persondataloven. Der henvises til vores politikker.

6. FORSIKRING OG ANSVARSBEGRÆNSING

Advokatfirmaet Hans Rohde er ansvarlig for den juridiske rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Firmaets ansvar for skade omfatter alene direkte tab, således at følgeskader og ethvert indirekte tab, herunder driftstab, tab af data eller goodwill, ikke er omfattet af vores ansvar. Advokatfirmaet hæfter ikke for rådgivning eller andre ydelser, der er ydet eller leveret af andre, som efter aftale med klienten er anmodet om bistand.

Advokat Hans Rohde har tegnet ansvarsforsikring og garantiordning hos CNA Insurance Company (Europe) S.A. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed med op til kr. 2,5 mio. og garanti på kr. 5 mio. pr. år. Ansvar er
begrænset til et beløb, der svarer til maksimalt 3 gange det fakturerede honorar  i hver enkelt sag. Efter aftale med klienten kan der ved behov i forbindelse med større sager eller transaktioner træffes aftale om særskilt forsikringsdækning med større dækningssum.

7. HONORAR

I medfør af retsplejelovens § 126, stk. 2, må en advokat ikke kræve højere vederlag end hvad kan anses for rimelig. Honorar fastsættes på grundlag af en konkret vurdering, hvori bl.a. følgende elementer indgår: Det anvendte tidsforbrug, anvendt specialkompetence, opgavens kompleksitet, om opgaven har nødvendiggjort indsats under betydeligt tidspres, den interesse opgaven repræsenterer for klienten, det ansvar der er forbundet med opgaven og det opnåede resultat.

En eventuel tvist om salærets størrelse kan indbringes for Advokatnævnet.

8. FAKTURERING OG BETALINGSBETINGELSER

Ved større eller længerevarende opgaver faktureres salæret bagud hver måned, medmindre andet er aftalt.

Ved mindre eller kortvarende opgaver faktureres salæret ved opgavens afslutning. Betalingsbetingelserne er 8 dage netto til det på fakturaen anførte kontonummer. Der tillægges salæret moms efter de herfor gældende regler. Ved forsinket betaling beregnes der morarenter i overensstemmelse med renteloven. Firmaet forbeholder ret til at afkræve klienten en forudbetaling, såfremt sagens karakter eller klientens opholdssted efter vort skøn nødvendiggør dette. Alle klientmidler, som betros firmaet, forvaltes efter Advokatsamfundets regler om behandling af klientmidler. Tilskrevne renter tilfalder klienten, og eventuelle negative renter afholdes af klienten.

9. UDLÆG

Klienten debiteres særskilt for eventuelle opgaverelaterede omkostninger til tredjemand, der afholdes i forbindelse med den udførte bistand. Dette kan for eksempel være retsafgift, tinglysningsafgift, gebyrer, rimelige rejse- og opholdsudgifter, forplejning og forsendelsesudgifter. Såfremt den advokat, der behandler sagen, skal indestå for omkostninger til syn og skøn – og der ikke er retshjælpsdækning eller fri proces – vil der også ske opkrævning af en skønnet udgift. Ved større kopieringsopgaver beregnes særskilt salær.

10. OPBEVARING AF SAGSAKTER

Originale dokumenter udleveres senest i forbindelse med opgavens afslutning, og vi opbevarer sagsakter i mindst 5 år fra sagens afslutning.

11. LOVVALG OG VÆRNETING

Enhver tvist mellem en klient og Advokatfirmaet Hans Rohde skal afgøres efter dansk ret med Københavns Byret som værneting.

Juni 2024